mandag den 12. januar 2015

Få mere ud af jeres mad

Kender i det, når man står efter aftensmad og har 1-2 kartofler til overs? eller et halvt blomkålshoved? eller to stykker steg?

Vi ved alle, det kan bruges til mad i morgen, men vi er ikke alle lige store fans af sammenkogt ret. Bare ordet gør mig træt. Har man store mængder mad tilovers kan man jo altid varme i mikroen eller noget.

Men små mængder bliver ofte smidt ud og det er her man lige kan sparer endnu mere. 

For det første. Brug din fryser. Har du ikke en, så skaf en hurtigst muligt. 

Her i huset har vi 2 frysere. En lille i køkkenet og en stor i garagen. I den store har vi færdiglavede retter. I den lille har vi flere forskellige ting. Der er blandt andet 3 bøtter. I dem putter vi de små rester. De er opdelt i tre "reste-retter". Alt er skåret mm. inden frysning, så det er lige til at tilberede.Når bøtten er fuld (sørg for den har den rigtige størrelse) er du klar til at lave mad. Du tager det op, gerne dagen før, men ellers kan mikroen tø op :) 

1. Asiatisk inspireret (WOK agtigt)

Heri kommer der forskellige grøntsager. 
Små kødrester, gerne det der trævler. 
Revet ingefær (hvis man nu har en lille smule tilbage, som ellers ville blive smidt ud.

Put det hele i wokken eller sotépanden (panden med høje kanter). Tilføj de krydderier mm. du ønsker. Vi bruger bare 1-2 spiseskefulde "OYSTER  SAUCE". Hvis det sætter sig fast, så tilsæt lidt vand. Det er både sundere og billigere end olie eller smør.

Kan serveres som det er eller med nudler.

2. Biksemad 

Heri kommer der alle slags rodfrugter.
Skåret steg.
Overskydende stegt løg

Det hele steges på en pande i olie, husk at tilføje salt peber og muligvis andre krydderier. 
Serveres som det er eller med ketchup og/eller spejlæg

3. Ovnstegt
Hele grøntsager.
Fiskestykker.

Det ligges på række og rad på en bradepande og lidt olie puttes på (husk at krydre). Derefter puttes de i ovnen ved 180 grader, indtil spidserne begynder at blive brune. 

Kan spises som det er eller som tilbehør, hvis der ikke er fisk i.

Det kræver ikke meget, men i længden, kan det sparer dig utrolig mange penge. Desuden er alle tre retter super sunde (hvis du ikke drukner dem i olie), så du kan have god samvittighed både i forhold til pungen og badevægten.

søndag den 4. januar 2015

skralde/dumbster dive

Så vil jeg lige guide til at skralde (håber ikke for mange ønsker mig ondt for det :P)

Da vi boede i Fredericia begyndte vi at skralde. Det er fortsat i vores nye hjem. Og for at være ærlig .. 
VI ELSKER DET

Til jer der ikke ved det, at skralde er at tage varer ud af containeren (normalt fra butikker) og benytte dem.

Dette er lovligt. 

Lovgivningen siger, at når ting er smidt ud er det ingens ejendom. Det gælder dog ikke, hvis det er indhegnet, låst eller hvis der enten mundtligt eller på skrift står, det ikke må tages.

Du kan skralde mange butikker. Der er selvfølgelig butikker som netto, fakta mm. Men butikker som Matas, Blockbusters, Fona mm. kan også skraldes.

Hvis du tænker, at det er noget, du gerne ville prøve, så er det første, du gør at kigge dig for, når du er ude og handle. Find en butik, som har brugbare containere, så kan det være de også er åbne om natten.

Du må gerne skralde om dagen, men de fleste vælger at gøre det, når butikken er lukket for hverken at genere eller blive stirret for meget på af kunder og personale.

Det første du skal gøre, er at finde ud af, hvordan du vil tranportere det. Er det tæt på kan det være i bæreposer. Er det lidt længere væk i cykelvogn eller måske i bil.

Husk, at medbringer poser, tasker mm. til at bære hjem i. Hvis det er tasker, du benytter, så er det selvfølgelig en der gerne må blive beskidt og i værste tilfælde blive smidt ud. Det samme gælder med dit tøj, sko mm.

Ting der generelt kan være gode, at tage med er:
- lommelygte
- handsker
- poser/tasker
- taburet (så du kan nå ind eller komme ind og ud af containeren)

Selve skraldingen er faktisk den letteste del. Reelt set skal du tage det, der ser godt ud, pakke ned og tage med hjem. Husk at rydde op efter dig, så det ikke genere butikken og de dermed låser containeren. Vær opmærksom på at temperaturene udenfor er vigtige og derfor er frostvejr, det bedste til at skralde.

Når du så kommer hjem, kommer det hårde arbejde i virkeligheden. Alting skal tjekkes om det er godt. Derefter skal det vaskes og ligges på plads. Hvis du har muligheden, så lav mad af det, du kan med det samme og frys det ned, som måltid der er klar til at blive tøet op. Så holder det sig længere og er hurtigt og let at bruge.

Når jeg tager ud og skralde kommer jeg hjem med vare for mindst 500 kr. pr. gang. Det kan fører til man kun skal købe ting, hvis man skal bruge noget specifikt, som fx. bleer i vores hjem. En anden fordel, vi har oplevet, er at vi spiser både sundere og mere varieret af at skralde. Fordi man spiser, hvad man finder og det er sjælendt at man finder de samme ting hver gang i containeren. Desuden finder man i de fleste containere mest grøntsager og frugt.

lørdag den 3. januar 2015

Deleværelset

Da det gik op for mig at mine tøser med et alders skel på 5 år skulle dele værelse, panikkede jeg næsten. 
Jeg kunne allerede høre "Det er min dukke", "MOOOAAAR, hun piller i mine ting" og mange lignende.
Men da jeg ikke havde det store valg (der er kun 2 soveværelser) lavede jeg grundige overvejelser. Med de overvejeler lavede jeg nogle af mine mange lister.

En for problemer:
- piller i hinandens ting
- roder dobbelt så meget 
- manglende plads (det er et lille værelse på 4*4 meter gulv)
- manglende privatliv

En for det fede, ved at dele værelse:
- flere fede ting, hvis man deler
- en man altid kan lege med
- fælles hygge med de voksne (bog, brætspil mm.)
- flere kreative ting man kan bruge

Og så gik jeg igang med planlægningen:

For det første ville jeg udnytte pladsen, det bedste jeg kunne. Så vi købte en køjeseng med to senge. De koster jo normalt 1000-3000 kr. Så jeg søgte på den blå avis og på gul og gratis, og jeg fandt en brugt til 400 kr. Den blev hentet og madrasser og sengetøj blev lagt i.


Vi ville gerne have et sted pigerne kunne hygge med tegning og alt muligt andet. Samtidigt  skulle pigernes ting gerne kunne skelnes fra hinanden. Bamserne blev opdelt, så hvert barn måtte have 10 i deres seng i fred og resten skulle de deles om. Den stores legetøj er i kasser under sengen, som er for tunge for den lille at trække ud. Den stores bøger er øverst i den vertikale hylde, så de er oppe ved hendes seng. Den lille har alle sine ting i den horisontale hylde. CD afspilleren er i vinduet, hvor kun den store kan nå den. Alt andet er til deling mellem tøserne, og hvis de efterlader deres egne ting på gulvet, så piller den anden ved det og det er man lidt selv skyld i.


Der var heldigvis to indbyggede skabe, som vi pyntede med wallstickers og så var der jo et til hver.
'


Så pyntede vi ellers til sidst og sørgede for en masse hyggeligt lys både til om dagen og natten.




Vi har ikke fortrudt.
Pigerne leger sammen nærmest konstant.
Reglerne har været meget faste omkring deling af værelset. Det der ikke er ryddet op må alle pile ved og det på plads må kun pilles ved af ejermanden. Det har holdt alle kampe væk (indtil videre) og holdt værelset ryddet op.
Jeg tror faktisk at hvis jeg havde et værelse mere så ville pigerne stadig dele. Bare fordi det er så dejligt for dem og os.

Spar mange penge som lejer

En stor post i budgettet er bolig og det er et sted, man kan spare mange penge.

En flytning er dyr, men nogle gange er det alligevel noget, man kan spare meget på, hvis man altså gør sig nogle overvejelser.
Huslejen er i høj grad bestemt af 3 ting:

1. Beligenhed
2. Størrelse af det lejede område
3. Udseendet af lejligheden

Så hvis du ønsker en billig husleje er det disse tre du skal "sparer" på. Men hvordan gør man det uden at begrænse sig selv til vanvid?

1: Beligenhed
Sidste sommer flyttede vi og beligenhed blev der skåret meget på. Vi havde allerede bil og pigerne var i en alder, hvor de alligevel skulle skifte institution. Så vi flyttede fra en meget central belligenhed i Fredericia til den lille by Jels i Sønderjylland. Vi er begge vokset op i Sønderjylland og ville tilbage til denne landsdel. Desuden var det tættere på familien.
I ren husleje spare vi ca. 1500 kr. pr. mdr.
Desuden har mange af de mindre byer (underligt nok) flere utrolig billige eller helt gratis aktiviteter for børn og voksne. Man skal dog holde øje med avisen for at finde dem.

2. Størrelsen af det lejede område
Vi gik også ned i størrelsen på vores hjem. Vi gik fra 86 kvm. ned til 78 kvm. på trods af dette, føles det som om vi har mere plads og ro i familien. her er hvorfor:

Vi har nu  have, hvilket vi ikke havde før og det har gjort at rigtig meget af vores store pige på 5 års leg er flyttet udenfor. Der skal derfor ikke være ligesåmeget plads til det indenfor.

Vores piger deler værelse. Hvordan vi har fået det til at virke vil jeg skrive mere om i et andet indlæg, men det har sparet os et helt værelse og pigerne har aldrig hygget sig så meget sammen som de gør nu.

Indretningen af hjemmet er også vigtigt. Vores køkken og stue er et rum, hvilket det ikke var før, vi har et bryggers, så vasketøj mm. fylder ikke i stuen.

Rengøring som støvsugning, vaske gulv, tørre støv af mm. tager mindre tid, fordi der er mindre gulv og væg at gøre rent.

3. Udseendet af lejligheden
Denne her kan være lidt svære.
Den nymodernisered lejlighed kan være dyr i husleje, indskud og også når man skal flytte fra den.
Men den ældgamle lejlighed koster det hvide ud af øjnene i varme.
Tricket er at finde et godt isoleret hjem, som godt kunne trænge til at klat maling eller lidt kreativ møbelbrug. For selvom maling eller møbler koster penge, kan de let indtjene sig selv i huslejen.
Det kan også være værd at se på at istandsætte lejligheden imens man bor der. Oftest vil udlejeren gerne være med til at betale dele af det (hvis man har aftalt det inden).
Vores baghave så forfærdelig ud da vi flyttede ind. Vi har selv ordenet den (efter tilladelse fra udlejer) og nu har vi den smukke have, men betaler kun for den gamle kedelige have i huslejen. Som haven ser ud nu ville stedet have kostet ca. 300 kr mere i mdr. Vi har brugt tid på det, men det har kostet os cirka 100 kr. i alt.

Hvor man kan/vil spare variere meget fra person til person, men det er vigtigt at overveje alle tingene for at se hvor pengene kan spares mest behageligt for lige netop dig. Nogle udlejere vil også gerne sænke huslejen til gengæld for lidt arbejdskraft fra dig (dette gælder generelt privat udlejning)

For os betød flytningen pr mdr:
husleje ca. -1500
varme ca. -200
aktiviteter med børnene ca. -1000

Altså har vi sparet ca. 2700 kr i mdr. (dvs. 32400 kr om året)
Det kan jo hurtigt blive til en god ferie eller mindre tid på arbejdet og mere tid til hygge derhjemme.