søndag den 4. januar 2015

skralde/dumbster dive

Så vil jeg lige guide til at skralde (håber ikke for mange ønsker mig ondt for det :P)

Da vi boede i Fredericia begyndte vi at skralde. Det er fortsat i vores nye hjem. Og for at være ærlig .. 
VI ELSKER DET

Til jer der ikke ved det, at skralde er at tage varer ud af containeren (normalt fra butikker) og benytte dem.

Dette er lovligt. 

Lovgivningen siger, at når ting er smidt ud er det ingens ejendom. Det gælder dog ikke, hvis det er indhegnet, låst eller hvis der enten mundtligt eller på skrift står, det ikke må tages.

Du kan skralde mange butikker. Der er selvfølgelig butikker som netto, fakta mm. Men butikker som Matas, Blockbusters, Fona mm. kan også skraldes.

Hvis du tænker, at det er noget, du gerne ville prøve, så er det første, du gør at kigge dig for, når du er ude og handle. Find en butik, som har brugbare containere, så kan det være de også er åbne om natten.

Du må gerne skralde om dagen, men de fleste vælger at gøre det, når butikken er lukket for hverken at genere eller blive stirret for meget på af kunder og personale.

Det første du skal gøre, er at finde ud af, hvordan du vil tranportere det. Er det tæt på kan det være i bæreposer. Er det lidt længere væk i cykelvogn eller måske i bil.

Husk, at medbringer poser, tasker mm. til at bære hjem i. Hvis det er tasker, du benytter, så er det selvfølgelig en der gerne må blive beskidt og i værste tilfælde blive smidt ud. Det samme gælder med dit tøj, sko mm.

Ting der generelt kan være gode, at tage med er:
- lommelygte
- handsker
- poser/tasker
- taburet (så du kan nå ind eller komme ind og ud af containeren)

Selve skraldingen er faktisk den letteste del. Reelt set skal du tage det, der ser godt ud, pakke ned og tage med hjem. Husk at rydde op efter dig, så det ikke genere butikken og de dermed låser containeren. Vær opmærksom på at temperaturene udenfor er vigtige og derfor er frostvejr, det bedste til at skralde.

Når du så kommer hjem, kommer det hårde arbejde i virkeligheden. Alting skal tjekkes om det er godt. Derefter skal det vaskes og ligges på plads. Hvis du har muligheden, så lav mad af det, du kan med det samme og frys det ned, som måltid der er klar til at blive tøet op. Så holder det sig længere og er hurtigt og let at bruge.

Når jeg tager ud og skralde kommer jeg hjem med vare for mindst 500 kr. pr. gang. Det kan fører til man kun skal købe ting, hvis man skal bruge noget specifikt, som fx. bleer i vores hjem. En anden fordel, vi har oplevet, er at vi spiser både sundere og mere varieret af at skralde. Fordi man spiser, hvad man finder og det er sjælendt at man finder de samme ting hver gang i containeren. Desuden finder man i de fleste containere mest grøntsager og frugt.

2 kommentarer:

  1. Ved u hvor skraldespanden er fra matas

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke selv skraldet i matas, da det desværre var langt væk fra hvor jeg boede. Men jeg ved flere har skraldet i matas i trekantområdet, men ved ikke om det er i Kolding Vejle eller Fredericia.

    SvarSlet