Vi ved alle, det kan bruges til mad i morgen, men vi er ikke alle lige store fans af sammenkogt ret. Bare ordet gør mig træt. Har man store mængder mad tilovers kan man jo altid varme i mikroen eller noget.
Men små mængder bliver ofte smidt ud og det er her man lige kan sparer endnu mere.
For det første. Brug din fryser. Har du ikke en, så skaf en hurtigst muligt.
Her i huset har vi 2 frysere. En lille i køkkenet og en stor i garagen. I den store har vi færdiglavede retter. I den lille har vi flere forskellige ting. Der er blandt andet 3 bøtter. I dem putter vi de små rester. De er opdelt i tre "reste-retter". Alt er skåret mm. inden frysning, så det er lige til at tilberede.Når bøtten er fuld (sørg for den har den rigtige størrelse) er du klar til at lave mad. Du tager det op, gerne dagen før, men ellers kan mikroen tø op :)
1. Asiatisk inspireret (WOK agtigt)
Heri kommer der forskellige grøntsager.
Små kødrester, gerne det der trævler.
Revet ingefær (hvis man nu har en lille smule tilbage, som ellers ville blive smidt ud.
Put det hele i wokken eller sotépanden (panden med høje kanter). Tilføj de krydderier mm. du ønsker. Vi bruger bare 1-2 spiseskefulde "OYSTER SAUCE". Hvis det sætter sig fast, så tilsæt lidt vand. Det er både sundere og billigere end olie eller smør.
Kan serveres som det er eller med nudler.
2. Biksemad
Heri kommer der alle slags rodfrugter.
Skåret steg.
Overskydende stegt løg
Det hele steges på en pande i olie, husk at tilføje salt peber og muligvis andre krydderier.
Serveres som det er eller med ketchup og/eller spejlæg
3. Ovnstegt
Hele grøntsager.
Fiskestykker.
Det ligges på række og rad på en bradepande og lidt olie puttes på (husk at krydre). Derefter puttes de i ovnen ved 180 grader, indtil spidserne begynder at blive brune.
Kan spises som det er eller som tilbehør, hvis der ikke er fisk i.
Det kræver ikke meget, men i længden, kan det sparer dig utrolig mange penge. Desuden er alle tre retter super sunde (hvis du ikke drukner dem i olie), så du kan have god samvittighed både i forhold til pungen og badevægten.





