onsdag den 10. september 2014

En tur i efterårshaven.

D. 1 august er vi flyttet i nyt hus. Huset har to små haver. Vores forhave er smuk og fantastik, men baghaven var fuld belagt med fliser og var rigtig kedelig at kigge på. Så siden vi flyttede ind har vi arbejdet hårdt på at få lavet en fantastisk baghave både for børn og voksne.

I august såede vi græs, som efterhånder er ved at være blevet til en fuldendt græsplæne. 
Men vi vil gerne have mere end bare en græsplæne.



Vi vil gerne have en smuk have fyldt med flotte farver og oplevelser. Men helst for mindst muligt penge. 

For at gøre dette har vi taget nogle gamle og kedelige potter og malet dem med pastelfarver. Dem har vi så plantet vores krydderurter i (flerårige). På hver af potterne har vi skrevet navnet på de forskellige krydderurter.

Vi har også valgt at male havemøblerne der står på de resterende grå fliser i de samme pastelfarver.

Men blomster får vi nok først næste år. 
Vi vil gerne have blomster i haven mest mulig tid og derfor har vi allerede nu forberedt haven lidt. De fleste forårsblomster skal nemlig sås mellem september og december. Så mig og min store datter på 5 år har været ude at så i haven.
Tulipaner, krokus, påskeliljer,puschkinia, hyacinter, anemoner, allium oreophilum og mange flere kan plantes nu.


Et godt råd er at tage små sten med ud i haven og ligge dem, hvor du har plantet hvert løg. Så beskadiger du dem ikke, hvis du skal plante andet efter planterne er sået, men inden de er kommet op.

Husk at plante de små planter forrest og de store bagerst. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar